boellebobben2Bøllebobben 
v/ Grith Jans
Skovvej 25 B
4220 Korsør
Tlf. 58 37 08 78
boellebobben@mail.dk

Åbningstider
Kl. 06:30 – 17:00 (18.30 til forældre som har lange arbejdsdage)

Bøllebobben er en privat vuggestue for børn op til 2 år. Her er plads til 20 børn, der har de bedst tænkelige rammer med 170 m2 i huset i to planer og en dejlig stor legeplads. Der er seks ansatte og dermed flere voksne pr. barn end i en offentlig institution.

Vuggestuen har et godt ry på egnen, og derfor anbefales det at skrive dit barn på ventelisten så tidligt som muligt og allerede under graviditeten. Du skriver dit barn op, ved at ringe til eller møde op i vuggestuen

Egen sund mad
Bøllebobben udmærker sig ved at lave deres egen mad. Der serveres grød, rugbrød og frugt til morgenmad. Der serveres varm mad to gange om ugen og rugbrødsmadder tre gange om ugen – altid med grønt tilbehør.

Bøllebobben arbejder ud fra seks temaer i de pædagogiske læreplaner:

boellebobben3Barnets alsidige personlige udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier

Vuggestuen tager på besøg hos egnens børnehaver for at forberede børnene til den næste fase. Man samarbejder efter behov med høre-tale/motorik/psykolog konsulent.

Faste rutiner og hyggelige traditioner
Bøllebobben er delt op i mindre grupper og lægger vægt på faste rutiner. Året rundt tager grupperne på ture for at fodre ænder, bygge snemænd, plukke vintergækker, spille bold, eller hvad vejret og årstiden tillader.

Vuggestuen i Korsør lægger vægt på de hyggelige traditioner og fejrer de danske højtider med stil. Det er roer i stedet for græskar, som anvendes til lygtefesten om efteråret. Man foretrækker fastelavn fremfor halloween, og den gamle danske tradition markeres med masker og fastelavnsris. Påske fejres med gækkebreve og påskefrokost. Maj byder på den årlige udflugt til Zoo i København, hvor forældre er velkomne.

I juni besøger Bøllebobben Grits kolonihave og tager på stranden. Der er også bedsteforældredag og fokus på sankt hans. I december er der bedsteforældredag igen. Man laver kalenderlys og klipper julepynt, spiser risengrød og hører julemusik, pynter juletræet og bager julekager. Juletræsfesten er for hele familien.

Kontakt Bøllebobben

boellebobben5 boellebobben4 boellebobben